Jeg strejfer planløst om pÃ¥ vejene hvor jeg bormed fornyet appetit pÃ¥ livets gang her højt mod nordhvor folk & fæ igen færdes uvante i det frimens stjernerne de funkler som Reseda’s simili& hver en villahave har sin helt specielle duftder forsøder sommernattens stillestÃ¥ende lufthvor nattergalen uden at unde sig selv det mindste hvilslÃ¥r sine triller dygtigt ramt af Amors pilJa natten den er lys & lang som vejen hjem til der hvormin uredte seng stÃ¥r frit i rummet fristende & klarmed drømme der vil ku’ sende enhver til verdens endemen jeg la’r andre om at sove & forbli’r i min tropÃ¥ at vinden hvisker i mit øre ka’ du høre græsset gro